Kinesiotape

Hvad er kinesiotape?

Vi har alle set store sportsstjerner som Caroline Wozniacki, David Beckham og Nikolaj Markussen bære et stykke farvet tape på deres krop uden at vide, hvad dette var. Nu er det ikke kun de store stjerne der kan have glæde af dette effektive produkt.

Der er mange funktioner og skader som tapen kan afhjælpe.
Tape er effektivt til at lindre muskelspænding
Styrke svækkede muskler
Effektivt ved muskeltræthed og kramper

Hvordan virker kinesiotape?

Tapen er med til at reducere hævelse og inflammation ved at forbedre cirkulation og reducere smerter ved at tage presset af de smerter, der påvirker muskler, ledbånd mm.

Tape kan påsættes som en enkelt strimmel eller i form af et “X” eller “Y” afhængig af form og størrelse på musklen/musklerne, der skal behandles.

Ligeledes kan tapen have forskellige farver, hvilket ikke har nogen fysiologisk betydning.

Forbedret blod- og lymfecirkulation

Tapen er med til at fjerner væske eller blødning i og omkring musklerne. Ved at bevæge huden og musklerne øger det blodcirkulationen som er med til at opløse og fjerne den hævelse og gammel blødning ved hjælp af kroppens egen blodcirkulation.

Smertelindring

Idet tapen kan støtte en overbelastningsskade - det kan være efter en længere hård træningsperiode eller belastning på jobbet - virker det smertelindrende imens musklerne restituerer, eller man vender kroppen til en naturlig holdning igen.

Kinesiotapen kan anvendes de fleste steder på kroppen til mange forskellige smerter og lidelser, som et middel til forebyggelse af skade/sygdom og til rehabilisering.

Udover de almindelige symptomer vil tapen støtte musklerne før og efter træning og langvarig gang. Det er muligt at behandle leddet samtidig med, at det beskyttes, ved at bruge kinesiotape sammen med traditionel sportstape.