Erhverv

Firmamassage – et afbræk fra hverdagen

Hos Vejle Sportsmassage tilbyder jeg, Kim Palm, massage til firmaer, der ønsker et afbræk fra hverdagen. I virksomheder overalt i landet er der medarbejdere, der hver dag oplever spændinger, smerter eller ømme steder på kroppen som følge af deres erhverv. Det gælder alt lige fra arbejdsmænd, der har et hårdt fysisk arbejde til kontorfolk, der oplever spændinger på grund af forskellige og ofte uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Uanset hvor medarbejderne oplever problemer eller gener, vil jeg i fællesskab med den enkelte finde en behandling, der tilpasses vedkommendes ønsker og behov. Ønsker du at forkæle din medarbejdere med en firmamassage, så kontakt mig gerne.

Professionel massage på arbejdspladsen

Ved en firmamassage tager jeg ud til virksomheden og tilbyder massage til alle, der skulle have brug for og lyst til det. Det eneste, jeg skal bruge, er et lokale, hvor jeg kan udføre behandlingerne. Jeg medbringer selv en massagebriks og andet, som jeg bruger under massagen. Som regel fungerer det ved, at medarbejderne kan droppe ind hos mig hver halve time og få den behandling, som de har behov for.

Hvad er prisen for firmamassage?

Prisen for en firmamassage afhænger meget af den enkelte virksomhed. Kontakt mig gerne, hvis du ønsker et skræddersyet og uforpligtende tilbud for firmamassage hos din virksomhed. Som medarbejder betaler man ofte en lille eller ingen del af prisen for massage. Nogle virksomheder har ikke råd til at betale hele prisen for massagen for medarbejderen, og i det tilfælde kan jeg opkræve en vis procent via MobilePay. Hvordan det konkret kommer til at fungere, aftaler vi i fællesskab, så medarbejderne er oplyste om, hvordan firmamassagen fungerer.