Sundhedstjek

Sundhedstjek til virksomheder

Hos Vejle Sportsmassage tilbyder jeg, Kim Palm, et sundhedstjek af din virksomhed. Ved et sundhedstjek laver jeg en individuel måling, som har til hensigt at være udgangspunktet for efterfølgende rådgivning og motivation til en bedre livsstil – og dermed bedre sundhed blandt de ansatte.

Jeg arbejder for sunde og raske medarbejdere

Mit mål med sundhedstjek er at skabe sunde og raske medarbejdere. Derfor tager min rådgivning udgangspunkt i, hvordan jeg kan hjælpe den enkelte til at leve sundere og derfor også reducere sit sygefravær og få ny energi.

Jeg er sundhedsfagligt uddannet ambulancebehandler, jeg har stor erfaring med sundhedsfremmende arbejde, stor kenskab til akutte og kroniske sygdomme og erfaring fra relevante faglige kurser.

Indledende måler jeg den enkeltes kolesterol, BMI, fedtprocent, blodtryk, blodsukker, vægt, højde samt giver inspiration til træning og kost. Alt efter medarbejderens ønsker finder vi sammen en overskuelig måde for dem at nå de mål, vi sætter i fællesskab.

Som sportsmassør differentierer jeg mig ved at følge op på dem, jeg arbejder med. Efter den første vejledning, hvor jeg har snakket med medarbejderne om, hvordan de når sine mål, følger jeg op efter ca. 3-4 måneder. Her laver jeg en kontrolmåling, hvilket medfører, at medarbejderne er mere motiverede til at nå målene og har tid til at få ændret dårlige vaner.

Kontakt mig gerne for mere information og priser

Hvis du ønsker at få gennemført et sundhedstjek i din virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte mig. Her vil jeg komme med et individuelt tilbud, der passer til dit erhverv. Sunde og raske medarbejdere er – efter min erfaring – vigtigt at investere i, så tøv ikke med at kontakte mig. Jeg glæder mig til at hjælpe dig og dine medarbejdere til en sundere hverdag.